Home Videos/Galleri Projekt Liberia/Sierra Leone

Fra Bevar Stilen Music for peace

BEVAR STILEN


Til dig som har hjertet med…

Vi er et seriøst initiativ som hedder Bevar Stilen /Music for peace.  Vi laver nogle forskellige arrangementer hvor folk hygger sig med hinanden og har det godt sammen på tværs af alle former for religion, sexualitet og musiksmag etc ! Vores indtægter vil på længere sigt danne grundlag for projekter  som  kunne være at samle penge ind til de trængende i verden, for eksempelvis lande som Liberia  og Sierre Leone som har børn med våben og ikke mad og vand.

Bevar stilen laver en masse arrangementer som går under sloganet ”Music for peace”. Vi vil gerne tilbage til woodstock-lignende tilstande bare i anno 2004. Vi vil have kunsten og musikken ud af den kapitalistiske bølge som sluger alt hvad der engang kom fra hjertet….alt skal ikke altid dreje sig om penge, og derfor ønsker vi at Bevare Stilen!!!


Denne gang vil vi prøve at udleve vores drøm ved at sende en bus rundt i hele Danmark med en masse fede kunstnere og ”gøre holdt” da hele idèen med Bevar Stilen/Music for peace er at bringe gratis musik til folket vil det være helt gratis for jeres borgere at møde op til vores koncerter.  Under koncerten vil der blive sendt raslebøsser rundt, og pengene her i vil ubeskåret gå til velgørende formål som f.eks børn i Liberia ( Vi er på nuværende tidspunkt i kontakt med den liberianske generalkonsul).

Et andet koncept vi vil have med under koncerten har vi valgt at kalde ”Hvem skal pengene gå til”…dette går ud på at alle der vælger at komme til vores koncerter får udleveret et lod hvorpå der står et nummer. På et tidspunkt vil der blive samlet penge ind fra publikum i en  hat…derefter vil der blive udtrukket et nummer fra vores side, og den person i publikum der kan ”matche” dette nummer vil få disse penge (Om personen så vælger at donere pengene til vores velgørende formål er helt og holdent op til personen selv). På denne måde har alle en fair mulighed for at tjene lidt ekstra penge.  

Bevar stilen/Music For Peace - har nu købt et stykke jord i Sierra-Leone. Det er en rigtig fin grund der ligger i byen Mile 91. Navnet kommer af at der er 91 km til Freetown. På grunden vil vi lave en lille by under navnet Bevar stilen/ music for peace. Her vil vi skabe en nonprofit økologisk biogas grise-,gede og hønse farm, for at give god økologisk mad til folket. Derudover vil vi bringe visdom ved at åbne et bibliotek, og en gratis sundhedsklinik så gode råd ikke skal være dyre .

Vi vil bygge bungalows på området, så man som 'turist', kan komme på ferie og støtte projektet.Du kan også hjælpe til med at udvikle projekter og arrangementer i Vestafrika under sloganet: music for peace. På længere sigt vil projekterne, og byggeerfaringerne danne grundlag for en videreudvikling og eksportering af ideer og resultater til Liberia. Her er det i første omgang hensigten at bygge en flyttebar skole, for at hjælpe befolkningen med at læse og skrive.

Grunden til at den skal være flyttebar, er at man ikke skal vandre 6 km for at gå i skole, for derefter at gå 6 km tilbage for at gøre dagens pligter. Her vil undervisningen komme til dem, og det er meningen at der skal være mad inkluderet, så der ikke er nogen der går sultne hjem. Vi har behov for hjælp i form af økonomiske bidrag, men ud over det er der mange måder at hjælpe på.

Mvh

BevarstilenMusicforpeace@gmail.com

Bevarstilen@gmail.com